Ideer til pakkekalendergaver

Sværhedsgrad 1 / 3

Tid: 60 minutter

(Reklame – samarbejde med Mødrehjælpen)

pakkekalendergaver

Vi ved, at julen for mange er en dyr højtid, som hurtigt koster mange penge. Et af vores helt store ønsker med KreaFuld er at give jer bedre indsigt i, hvilke muligheder man har med genbrug. Nogle ser måske genbrug og jul, som to modsætninger, men det behøver det overhovedet ikke at være, hvis du spørger os.

Vi vil her vise dig, hvordan du kan holde pakkekalendergavernes pris på et minimum og samtidig give brugbare gaver, som vil glæde børnene. Alle gaverne er fundet hos Mødrehjælpen. Du kan sagtens variere gaverne, så der måske hver anden dag enten er slik eller måske give et stykke slik med gaven. Vi er sikre på, at børnene vil blive glade for disse gaver, som vi har fundet i en af Mødrehjælpens butikker.

Gaverne er fundet i den ene lokale Mødrehjælp i Odense på Skibhusvej 66. Hvis du er heldig, kan du tage derned og finde nogle af tingene, som vi viser her i indlægget. Ellers har de uden tvivl stadig mange gode ting, som du kan bruge som pakkekalendergaver.

Mangler du inspiration til, hvordan du kan pakke dine pakkekalendergaver ind? Så se dette indlæg for inspiration til en sjov, sød og kreativ måde, hvorpå man kan pakke små gaver ind.

Billige pakkekalendergaver

pakkekalendergaver

Vi synes, det er en oplagt mulighed for, at du får #RådTilJul, samt du støtter et godt formål. Når du handler hos Mødrehjælpen, hjælper du udsatte børnefamilier og gravide. Vi synes derfor, at det er ren win-win at købe sine pakkekalendergaver hos Mødrehjælpen. 1) Du gør noget godt for miljøet, 2) Du sparer penge, og 3) Du støtter et godt formål. Det må siges at være genbrug med god samvittighed.

Der er i alt på billederne 12 gaver. Gaverne har samlet  kostet: 110 kroner.

Vi uddyber nedenfor, hvad vi fandt og til hvilken pris. To af gaverne kan deles op i flere gaver, hvis man føler for dette.

Hvis du ikke laver pakkekalendergaver, men giver adventsgaver eventuelt til din datter eller barnebarn, som venter sig et barn, så har Mødrehjælpen også masser af gode muligheder. Du kan købe alt fra bodystockings til barnevogne, sko og tremmesenge – der er virkelig et hav af muligheder.

Gaverne vi fandt til pakkekalendergaver

  1. Små legetøjsdyr (5 kroner) – kan eventuelt opdeles i to eller tre små gaver.
  2. To legetøjsbiler i lilla og grå (5 kroner) – kan opdeles, så der er til to dage.
  3. Tænke Storm spil (15 kroner)
  4. Frozen puslespil (10 kroner)
  5. Hoppebold (5 kroner)
  6. Tigerdyr sutsko (15 kroner)
  7. Bog (5 kroner)
  8. Bog (5 kroner)
  9. Bog (5 kroner)
  10. Bamse (10 kroner)
  11. Cars rygræk (20 kroner)
  12. Cars notesbog (10 kroner)

Alle gaverne kostede, som vi skrev, 110 kroner. Du kan altså samlet købe 24 pakkekalendergaver til omkring 220 kroner, og det er med brugbaregaver som: bøger, rygsæk, spil, legetøj, bamser og sutsko.

pakkekalendergaver

Få #RådTilJul

Mødrehjælpen har i december måned en julekalender, som du kan tilmelde dig her. I julekalenderen vil de hver dag give inspiration til, hvordan dy kan få #RådTilJul. Det vil blandt andet være inspiration til, hvordan du kan holde julegaver og julemad til en overkommelig pris.

Vil du blive mere inspireret ift., hvordan du får råd til julen? Så tilmeld dig Mødrehjælpens julekalender, hvor de hver dag i december, vil komme med inspiration til, hvordan du får råd til julen.

pakkekalendergaver

Husk at følg os på Facebook og Instagram, hvor vi deler hver gang, at vi poster nye kreative genbrugsidéer. Laver du vores genbrugsidé? Så vil vi så gerne følge med i jeres udformning. #kreafuld eller @kreafuld  på jeres billeder på Instagram – vi glæder os til at se din kreative udformning!

Din kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.*

5 × 3 =