Kastanjedyr til halloween

Sværhedsgrad 1 / 3

Tid: 20 minutter for 3 flagermus

Kastanjedyr til halloween

Vi elsker at lave kastanjedyr. Hvis du spørger os, så er en af efterårets store glæder: at samle kastanjer og lave alverdens kastanjedyr. Vi ved, at det er en fast tradition hos mange at lave kastanjedyr sammen med børnene. Samtidig er der mange, som efterhånden også har halloween som en fast tradition. Derfor kan man da lige så godt kombinere disse to traditioner. Hvorfor ikke lave kastanjedyr, som kan bruges til halloween?

Vi har lavet disse kastanje-flagermus, som man kan hænge rundt omkring i huset til halloween. Man kan også blot lade dem ligge på bordet som bordpynt, hvis man holder en halloweenfest.

Mangler du inspiration til andet halloweenpynt? Så se vores lanterner og garnspøgelse.

Det skal du bruge:

  • Kastanjer
  • Sort karton
  • Limpistol (OBS! Vi anbefaler, at en voksen hjælper til med limpistol)
  • Saks
  • Maling
  • Pensel
  • Blyant
  • Snor

Sådan laver du din flagermus kastanjedyr

  1. Tegn dine flagermusvinger på det sorte karton. Du vælger selv om flagermusen skal have ens eller forskellige vinger.
  2. Klip vingerne ud.
  3. Klip to små trekanter, som skal bruges til flagermusens ører.
  4. Mal flagermusens mund og øjne på den brune side af kastanjen. Hvis du har rulleøjne liggende, så kan du eventuelt bruge disse i stedet til flagermusens øjne. Vi malede kun en næse på én af vores flagermus. Vi synes, at resultatet var pænere, når de ikke havde næser.
  5. Lim med limpistolen vingerne og ørerne fast på kastanjen. (OBS! Vi anbefaler, at en voksen hjælper til med dette trin).

Hvis du ønsker at hænge dine flagermus op rundt omkring i huset:

  1. Klip et stykke snor.
  2. Påsæt snoren bagpå eller i toppen af dit kastanjedyr – alt afhængig af, hvordan du vil have den skal hænge.
  3. Nu kan du hænge din kastanje flagermus op rundt omkring i huset.

Kastanjedyr til halloween

Husk at følg os på Facebook og Instagram, hvor vi deler hver gang, at vi poster nye kreative genbrugsidéer. Laver du vores genbrugsidé? Så vil vi så gerne følge med i jeres udformning. #kreafuld eller @kreafuld  på jeres billeder på Instagram – vi glæder os til at se din kreative udformning!

Din kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.*

one × three =