Gæsteindlæg: Taske lavet i voksdug

Sværhedsgrad 2 / 3

Tid: 50 minutter

Vi introducerer noget nyt her på KreaFuld nemlig gæsteindlæg. Vi vil forsøge med jævne mellemrum at dele andres spændende DIY-projekter, så I kan blive endnu mere kreafulde!

Vi vil derfor gerne byde hjertelig velkommen til Michelle-Marie fra Flair-blog. Hun går, ligesom os, op i at integrere genbrugsmaterialer i hendes DIYs, og vi var derfor ikke et sekund i tvivl om, at hun skulle gæsteblogge hos os! Michelle-Marie vil i dette indlæg  vise jer en fin taske, som hun har lavet ud af genbrugsmaterialer. Hun giver jer her guiden til tasken + ideer til, hvad man kan bruge den til.

I kan finde Michelle-Marie på hendes blog og på Instagram under @flair_blog.

Hjemmelavet taske lavet i genbrugsmaterialer

Mit navn er Michelle-Marie, og jeg har fået lov at dele et kreativt DIY-projekt med jer. Til dagligt blogger jeg på flair-blog.dk, hvor jeg deler inspirerende DIY-projekter. Jeg elsker at genbruge materialer i mine projekter, så det bærer bloggen præg af.

Det projekt jeg gerne vil dele med jer, er min pose/taske, jeg har syet af en gammel voksdug. Det er et super simpelt projekt, og posen kan bruges til alt lige fra toiletsager til ungernes madpakker eller skiftetøj.

MATERIALER:

  • To stykker voksdug (32 x 55 cm)
  • Et stykke velcro/burrebånd (35 cm)
  • Symaskine inkl. nål der kan sy i voksdugen.
  • Sytråd
  • Tekstillim.

Hjemmelavet taske lavet i genbrugsmaterialer

SÅDAN LAVER DU DIN TASKE:

  1. Start med at klippe dine to stykker voksdug ud i de ønskede mål. Du kan sagtens klippe et større eller mindre stykke, hvis du ønsker en anden størrelse på tasken.
  2. Mål 6 cm ind i hvert hjørne i bunden. Du skal både måle ind fra siden og op fra bunden. På den måde får du en lille firkant, som du klipper af.
  3. Find midten af dine to stykker voksdug. Har du klippet i samme mål som mig, så skal du måle ca. 16 cm ind på forsiden. Det er her midten af din velcro skal ligge.
  4. Lime/sy din velcro fast på forsiden af de to stykker voksdug. Jeg synes, det er lettest at lime mit velcro fast med tekstillim først og derefter sy hele vejen rundt i kanten af din velcro. På den måde sikre du, at den ikke skrider, når du syer.
  5. Læg de to stykker voksdug oven på hinanden med forsiderne ind mod hinanden. Du kan med fordel lægge et stykker stof over dit velcro, på den måde klistre de ikke sammen, og det er lettere sy dine to stykker voksdug sammen.
  6. Sy rundt i kanten af din voksdug – de to lange sider og den ene korte. Nu skulle det gerne ligne en pose med åbning i toppen og i de to indhak i bunden..
  7. Herefter syer du hullet i hjørnerne sammen modsat. Sådan at de to syninger fra bunden og siden ligger ovenpå hinanden og i midten af hjørnet.
  8. Vend din pose, fyld den med ting og sager og rul toppen ned. Nu kan du nyde din nye toilettaske.

Hjemmelavet taske lavet i genbrugsmaterialer

Læs også: Hjemmelavet sky guirlande.

Husk at følg os på Facebook og Instagram, hvor vi deler hver gang, at vi poster nye kreative genbrugsidéer. Laver du vores genbrugsidé? Så vil vi så gerne følge med i jeres udformning. #kreafuld eller @kreafuld  på jeres billeder på Instagram – vi glæder os til at se din kreative udformning!

Din kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.*

nineteen − 15 =