Du kan male med sytråd

Sværhedsgrad 1 / 3

Tid: 5 minutter + tørretid

Sådan kan du male med sytråd

Kan man male med sytråd? Ja, det har vi i hvert fald set flere gøre. Vi synes, at idéen var så sjov, at det måtte vi selvfølgelig også prøve. Vi har derfor forsøgt at gøre kunsten efter og se, hvorvidt det var så nemt som det ser ud, og hvordan resultatet ville blive.

Vi er virkelig positivt overrasket over idéen. Det er nemt, simpelt og hurtigt. Og resultatet – det er SÅ fint! Vi elsker i hvert fald idéen om at male med sytråd.

Mangler du andet dekoration til hjemmet? Så se denne fine luftballon.

Det skal du bruge:

  • 1 eller flere farver maling
  • Glas/kop/opbevaringsboks, som kan tåle der kommer maling i sig
  • Vand
  • Pensel
  • Sytråd
  • Saks
  • Hæfte m. kraftigt papir

Sådan kan du male med sytråd:

  1. Vælg den farve maling som du ønsker at male med.
  2. Tag en lille klat maling op i en beholder
  3. Hæld en lille smule vand op i beholderen
  4. Opløs malingen i vandet ved at røre rundt med penslen
  5. Klip et stykke sytråd
  6. Læg sytråden ned i beholderen med maling. Lad en del af sytråden hænge udover beholderen, så denne del ikke bliver farvet og våd. Den skal du nemlig holde i. Lad sytråden ligge i blandingen i cirka 1 minuts tid
  7. Tag dit hæfte og læg den våde sytråd med maling ind i hæftet. Vi snoede vores lidt rundt for at skabe den effekt, som I ser på billederne.
  8. Klap hæftet sammen og pres forsigtigt sammen.
  9. Mens hæftet er lukket sammen, trækker du sytråden ud, mens du holder fast i hæftet, så hæftet bliver liggende.
  10. Åbn op og se nu resultatet!

Tip: man kan gentage denne proces med flere forskellige farver maling. Det er bare samme fremgangsmåde. Det giver et super fint resultat.

Mal med sytråd

Husk at følg os på Facebook og Instagram, hvor vi deler hver gang, at vi poster nye kreative genbrugsidéer. Laver du vores genbrugsidé? Så vil vi så gerne følge med i jeres udformning. #kreafuld eller @kreafuld  på jeres billeder på Instagram – vi glæder os til at se din kreative udformning!

Din kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.*

20 − seventeen =